In english | Nyttige links

Gratis startvejledning

Få struktur på din forretningsidé

Går du rundt med en idé til et nyt produkt eller en service, som med lidt finpudsning kan blive begyndelsen til en ny virksomhed? Uanset hvor langt du er med dine planer, kan du hente kvalificeret hjælp hos Erhvervsrådet.

 

Individuel vejledning

Erhvervsrådet tilbyder individuel vejledning med udgangspunkt i din idé. Det er både nemt og gratis. Vi "klæder dig på", så du kan tage beslutningen om at tage springet. Vi giver dig en køreplan for, hvordan du kan forberede virksomhedsstarten. Konsulenten har tavshedspligt, så du kan trygt vende din idé med os.

 

Forretningsplan

Når du starter virksomhed er det vigtigste værktøj en gennemarbejdet forretningsplan. Forretningsplanen giver dig struktur og overblik og sikrer, at der er sammenhæng mellem idé og praksis. Samtidig kan forretningsplanen være nøglen til finansiering i banken.

 

Vi vejleder årligt mere end 200 iværksættere

Erhvervsrådets konsulenter vejleder mere end 200 iværksættere om året, men vi har også tid til dig. Vi har vejledt iværksættere inden for de fleste brancher, og har derfor fingeren på pulsen. Du kan forvente at få en konstruktiv sparring på forretningskonceptet.


Er der brug for mere specialiseret vejledning, kan vi henvise til vores netværk af specialrådgivere. Hertil kommer, at vi har et enestående samarbejde med områdets advokat- og revisionsselskaber. Ved behov og med en rekvisition fra os, har du mulighed for gratis indledende sparring med en advokat eller en revisor.

 

Kontakt Erhvervsrådet på tlf. 9626 1111 uanset om du har brug for længerevarende sparring, et uforpligtende møde eller bare et godt råd.

 

Website: Midt Marketing