Vækst din virksomhed
Erhvervsrådet fokuserer på at styrke erhvervslivets konkurrenceevne og vækstbetingelser. Med udgangspunkt i virksomhedernes behov søsættes derfor forskellige aktiviteter, som kan stimulere din virksomhed til at udvikle sig. Det er målet hele tiden at være et skridt foran, så vi ved, hvad der venter rundt om næste hjørne. Som virksomhed kan du forvente, at Erhvervsrådet er katalysator for ny viden.
Udvikling
Erhvervsrådet udvikler og gennemfører en lang række udviklingsforløb, som er målrettet små og mellemstore virksomheder. Ofte er disse forløb finansieret af forskellige støtteprogrammer – både nationale og internationale. De fleste internationale projekter giver mulighed for at skabe kontakter og samarbejde med udenlandske virksomheder.
Udviklingsforløbene gennemføres i samarbejde med kompetente undervisere og rådgivere. Din virksomhed kan her hente inspiration og viden, som understøtter de udviklingstiltag, som du vil i gang med. Viden opnås også ved erfaringsudveksling med andre virksomheder i udviklingsforløbene.
Attraktivitet
Erhvervsrådet gennemfører udviklingsforløb af forskellig varighed og med forskelligt indhold. Omdrejningspunktet er at hjælpe virksomhederne til at blive mere attraktive. Det styrker konkurrenceevnen og skaber vækst. Det sker primært inden for områderne menneskelige ressourcer, innovation og internationalisering. Vi har særlige kompetencer indenfor områderne internationalisering, leder- og medarbejderudvikling samt højtuddannet arbejdskraft.
|