Er du nysgerrig nok?

Onsdag den 12. september 2018 kl. 16.30 - 19.30  •  Innovatorium •  Birk Centerpark 40  •  7400 Herning

Hver dag oplever mennesker, grupper og organisationer situationer, hvor vi basalt set kan gå to veje: Vishedens eller nysgerrighedens vej. Nysgerrigheden er en afgørende parameter, når vi skal kommunikere, samarbejde, udvikle, forstå og fx komme gennem forandringer sammen. Men alligevel vælger vi oftest vishedens vej, fordi den basalt set er lettere eller fordi vi bare har glemt, hvordan man er nysgerrig. Så må vi senere spilde tid, energi og penge på misforståelser, konflikter og spildt potentiale, fordi det alligevel ikke var så let.

Vi kan lære alverdens metoder, teorier og værktøjer og bruge resten af vores liv på det. Men vi kan også starte med den vigtigste forudsætning for samarbejde, samliv og sameksistens, nemlig nysgerrigheden.

Der er ingen grund til at misunde børn, for som voksne kan vi være mindst lige så nysgerrige som dem. Vores problem er bare, at vi stopper processen alt for tidligt, fordi vi jo godt ”ved”, hvad andre tænker, og hvorfor de gør, som de gør. Vi ”ved” oven i købet også, at de andre er mærkelige og gør det forkerte.
Men alt dette er ikke viden. Det er vished; en menneskelig evne til at gøre subjektive forestillinger til objektiv sandhed. Konsekvensen er fastlåste tanker, fastlåst adfærd, fordømmelse og fjendskab. Men sådan behøver det heldigvis ikke at være.

Nysgerrighed er også med til at forny os og vores omgivelser og er tilmed en god egenskab, når man networker.

Deltag denne eftermiddag og hør hvor afgørende og fantastisk nysgerrigheden er, når vi får besøg af den energiske ildsjæl Tommy Krabbe, der har arbejdet intenst med emnet nysgerrighed. Han er bl.a. cand.mag. i Interpersonel Organisationskommunikation og har fornyligt udgivet bogen ”Nysgerrighed er svaret”. Tommy Krabbe vil servere en række værktøjer og viden til at træne din nysgerrighed yderligere både til gavn for dig privat og arbejdsmæssigt. Hvis du gerne vil blive bedre til oftere at gå nysgerrighedens vej, så er denne aften noget for dig!

Pris: Kr. 595,- ex. moms. Bliver du medlem af KEY Networking fratrækkes beløbet dit kontingent.

Disruption - Vil det forstyrre mig?

Tilmeld dig som gæst til KEY Networking

Deltageroplysninger