Vinderen af Årets Vækstiværksætter 2017

30. november 2017

Her kommer en meget spændende teasertekst når vi kender vinderen

I går blev Erhvervsrådets Vækstiværksætterpris uddelt for 9. gang ved et storstilet iværksætterevent med tæt ved 200 deltagere. Årets Vækstiværksætter blev Green Box A/S i Aulum, som modtog prisen for deres succesfulde udvikling og implementering af en innovativ forretningsmodel, som har gjort det muligt at etablere en produktionsvirksomhed, der leverer høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Virksomheden honoreres endvidere for den markante vækst, som er realiseret på kun få år.

Green Box A/S stiftede med en solid faglig ballast i rygsækken sin produktionsvirksomhed for fire år siden. På de fire år har virksomheden formået at løfte omsætningen til et flot tocifret millionbeløb.
I dag beskæftiger virksomheden 70 personer i Aulum, hvor også hele produktionen foregår. Den første kunde var norsk, og Green Box har derfor været eksporterende fra dag ét.

Virksomheden har på dens forholdsvis korte levetid formået at udvikle en unik forretningsmodel, hvor præfabrikation er det bærende element. Virksomheden fremstiller præfabrikerede badekabiner – faktisk er det hele badeværelser monteret med vask, spejl, bruser og toilet. Badekabinerne sælges til brug i etage-boligbyggeri, hoteller, plejecentre m.m.

CEO og medstifter Mogens Jeppesen og bestyrelsesformand Hans Henrik Okstrøm modtog prisen. Sammen med prisen følger en skulptur, lavet af kunstneren Palle Mernild. Skulpturen har navnet ”Succes”. Netop succes er målet og drømmen hos mange iværksættervirksomheder, og hos Green Box A/S har man formået at realisere det.

Tilbage