Presse

Pressetekst til brug online og i trykte medier

Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande er interesseorganisation for mere end 680 midtjyske medlemsvirksomheder. Den solide opbakning fra erhvervslivet i de to kommuner gør os i stand til at arbejde målrettet for udvikling og vækst i vores område. Hver dag.

Vores indsats er delt i to: 1) En række gratis ydelser, som vi tilbyder og formidler på vegne af Herning Kommune & Ikast-Brande Kommune og 2) En række erhvervspolitiske mærkesager.
 

De gratis ydelser:

Hos Erhvervsrådet kan du få gratis sparring inden for en bred vifte af udfordringer. Du kan fx pingponge med vores erfarne virksomhedskonsulenter om strategiarbejdet; vi kan hjælpe dig med at finde professionelle bestyrelsesmedlemmer; du kan få sparring om eksport eller hjælp til at identificere mulige støtteordninger osv. Arbejdet er finansieret af Herning Kommune og Ikast-Brande Kommune. Kontakt os, og lad os få en dialog om netop din udfordring.

De erhvervspolitiske mærkesager:

Gennem en tæt dialog med politikere lokalt, regionalt og nationalt påvirker vi løbende de politiske beslutningsprocesser. Dermed sikrer vi områdets iværksættere de bedst mulige betingelser for at etablere egen virksomhed, ligesom det mere etablerede erhvervsmiljø får optimale rammer for at drive deres virksomheder. Kontakt os, hvis du står med en erhvervspolitisk udfordring – så hjælper vi dig videre

Download billeder og logoer

Erhvervsdirektør Kenneth Mikkelsen

Erhvervsrådets logo