Pseudoarbejde – hvordan fik vi travlt med at lave ingenting?

Tirsdag den 28. januar 2020 kl. 16.15 - 19.30  •  Innovatorium •  Birk Centerpark 40  •  7400 Herning

KEY Networking skyder 2020 i gang med et provokerende indlæg med forfatter og antropolog Dennis Nørmark, der sætter spot på begrebet pseudoarbejde. Vi har alle travlt, men hvad har vi egentlig travlt med? Og hvad kan vi som ledere og medarbejdere gøre for at fylde arbejdsdagen op med meningsfyldt og værdiskabende arbejde og fjerne pseudoarbejde?

Både som privatpersoner og ansatte mærker vi, at der er noget om det. Udsagnet ”hvornår fik vi travlt med at lave ingenting” er måske nok en potentiel overdrivelse, men få er i tvivl om, at dele af de rutiner og opgaver de selv eller kolleger har, formentligt ikke giver nogen direkte værdi og mening, hverken for dem, der udfører arbejdet eller den organisation, som de er en del af.

Igennem foredraget stiller Dennis Nørmark skarpt på alle de overflødige opgaver, vi fylder arbejdstiden med. Alle de møder, rapporteringer, e-mails, registreringer, PowerPoint præsentationer, målinger, policies og andre selvopfundne arbejdsopgaver, der forhindrer os i at skabe værdi, innovere og først og fremmest skabe en meningsfuld arbejdsdag. Et problem, der plager det private erhvervsliv mindst lige så meget som det offentlige.

Forvent et provokerende indlæg, en øjenåbnende indsigt i de arbejdsopgaver, vi spilder hinandens tid med og ikke mindst de simple ændringer vi som ledere og medarbejdere kan implementere for at trække tæppet væk under administrative overflødigheder og vrangforestillinger om, hvad der faktisk er vigtigt.

Til arrangementet vil du også opleve faciliteret networking, hvor du får mulighed for at udvide dit netværk og komme tættere på de øvrige medlemmer i KEY Networking. Vi slutter aftenen med en hyggelig middag.

Tilmeld dig som gæst allerede i dag og senest den 23. januar 2020.

Ved spørgsmål til netværksmødet, venligst kontakt Susanne Karstensen på key@erhvervsraadet.dk eller på tlf: 96261111

Pris: Kr. 595,- ex. moms. Bliver du medlem af KEY Networking fratrækkes beløbet dit kontingent.

Disruption - Vil det forstyrre mig?

Tilmelding