NORD - STRATEGISK LEDELSE

Har I styr på, om I løser de rigtige problemer for jeres kunder? Hvad det vil sige at være en del af jeres virksomhed? Og er dit lederskab opgraderet til at lykkes med de mennesker – der skal lykkes med jeres forretning?

Nye teknologier, trends, unge generationer på arbejdsmarkedet og komplekse udfordringer ændrer forudsætningerne for god ledelse og øger kravene til strategi med mening.

I en verden i evig bevægelse og udvikling, er det ikke længere nok udelukkende at fokusere på den økonomiske bundlinje. For at holde jer relevante skal du som leder – og I som virksomhed – fokusere på at skabe værdi og løse problemer for jeres kunder, investere i og udvikle jeres medarbejdere, opføre jer ordenligt overfor samarbejdspartnere, tage et samfundsmæssigt ansvar og til stadighed skabe langsigtet værdi for jeres ejere og investorer.

I særdelshed hvis I vil være i stand til at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere, der stiller krav til meningsfuldt arbejde og indflydelse.

I samarbejde med Shining Eyes tilbyder Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande et unikt forløb, der hjælper dig med at løfte dit personlige lederskab, sætte en fremtidsrelevant strategisk retning, løfte jeres kommercielle potentiale og lavpraktisk aktivere det i hverdagen, så medarbejderne kan navigere efter det. Målet med forløbet er, at du med det samme kan bruge dine nye ledelseskompetencer og værktøjer til at udvikle både dine mennesker og din forretning, så I forbliver relevante og attraktive, også i fremtiden.

På dette forløb får du:

  • star Indblik i, hvorfor det er nødvendigt at være en formålsdrevet og værdibaseret virksomhed
  • star Konkrete modeller og værktøjer til at arbejde med innovation og til at definere jeres strategiske fundament og kommercielle fokus
  • star Ny viden og konkrete kompetencer, der styrker dit lederskab og dine evner til ex at nedbryde siloer, skabe følgeskab og få andre til at tage ansvar og se muligheder.
  • star Indsigt i, hvordan du på adfærdsplan styrker de kernekompetencer, I skal være verdensmestre i – og hvordan du aktiverer jeres formål og værdier i hverdagen
  • star Et stærkt netværk med værdifuld og relevant sparring

Virksomheden får en nøglefigur, der:

  • star Har mindsettet og metodikken til at skabe klarhed om jeres strategiske ståsted; Hvad er det, I skal være for jeres kunder? Og hvad vil det sige at være en del af jeres virksomhed?
  • star Kan skærpe jeres konkurrenceevne og sikre, at I forbliver relevante
  • star Kan give jer endnu bedre forudsætninger for at fastholde og tiltrække de dygtigste medarbejdere i en tid, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft
  • star Kan implementere nye tiltag og forandringer med afsæt i jeres strategiske fokus
  • star Har opgraderet sit lederskab, og som har redskaber til at udvikle mennesker og arbejde innovativt med forretningsudvikling

Med udgangspunkt i den nyeste forskning, høj faglighed og praksiserfaring, bygger NORD et nyt niveau på din teoretiske og konkrete værktøjskasse, så du får succes med fremtidsrelevant ledelse og strategisk arbejde, der virker i dagligdagen.

NORD-programmet er et modulopbygget forløb med tre moduler á to dage. Modulerne er med overnatning på konferencestedet. Derudover følger en dagsworkshop ca. tre måneder efter sidste modul.

Pris: 44.000 kr. ekskl. moms. Prisen er inkl. forplejning og overnatning

Hvad skal du igennem på NORD?

På første modul er klarhed nøgleordet – og afsættet tages med et skarpt blik på, hvilke nye teknologier, trends, markeds- og ledelsesmæssige bevægelser, virksomhederne skal forholde sig strategisk til og kunne navigere smidigt i.

Den strategiske ramme tydeliggøres, og fokus stilles ind på at forstå kunderne – deres behov og deres problemer. Det er nemlig heri, den kommercielle strategi skal tage sit afsæt, og det er her værdiskabelsen, loyale kunder og nye vækstmuligheder ligger.

En stærk kommerciel strategi skaber klarhed over virksomhedens unikke position i markedet og sætter en tydelig retning for ledelsens og medarbejdernes konkrete kompetencer og handlinger i hverdagen.

Deltagerne lærer metodikken til at arbejde med en kommerciel strategi, der er enkel at udleve på et lavpraktisk plan, og som løfter virksomhedens kommercielle potentiale til nye højder. Ganske enkelt fordi alle, der arbejder i virksomheden, ved, hvad der er essentielt, og hvad de skal være dygtige til.

På lige fod med det kommercielt fokus, er det afgørende, at man arbejder bevidst med innovation for at sikre, at virksomheden forbliver relevant og attraktiv, også om 5-10 år.

På NORD-programmet får deltagerne indsigt i og praktisk erfaring med, hvordan man med et enkelt innovationsværktøj kan afprøve om et vækstinitiativ kan skabe værdi og blive profitabelt – inden der for alvor investeres tid og ressourcer i indsatsen.

Medarbejdere, der stiller krav til meningsfuldt arbejde og kritiske forbrugere, der er villige til at betale mere for produkter og services fra virksomheder med et klart og meningsfuldt formål, er blot nogle af hoveddrivernes bag virksomheders stigende behov for at sætte ord på sin identiet og sin eksistensberettigelse.
Mange ledere har dog svært ved at identificere dét virksomhedsmæssige formål, der kan mærkes af medarbejdere og opleves af kunder og leverandører, mens andre undervurderer effekten af et stærkt purpose, der er integreret i hverdagen.

Målet med et godt og levende purpose er at inspirere, motivere og engagere alle virksomhedens interessenter – både internt og eksternt. Et purpose sætter en tydelig retning og minimerer risikoen for at både ledere og medarbejdere bliver hjemmeblinde – og sender ’skuden’ på slingrekurs. Samtidig skaber det et solidt fundament for at kommunikere skarpere end nogensinde ift. rekruttering, onboarding, fastholdelse og træning af dygtige medarbejdere – og ift. virksomhedens kommercielle aktiviteter. Enkelt sagt gør et ægte purpose det lettere at navigere smidigt og skabe ekstraordinære resultater i en kompleks og omskiftelig verden.

Gennem praksisarbejde bliver deltagerne på NORD klædt på til at kunne identificere virksomhedens purpose, der giver forbedret beslutningskraft, bedre resultater og en højere grad af trivsel. Undervejs skaber deltagerne klarhed over, hvordan virksomheden kan lykkes med at aktivere det – til fordel for både interessenterne, omgivelserne og bundlinjen.

Et andet væsentligt element af det strategiske fundament er spørgsmålet: ”Hvordan skal adfærden i virksomheden være?”
Populært sagt bliver man hyret for sine kompetencer og fyret for sin adfærd. Derfor vil et sæt klart definerede værdier give medarbejderne en tydelig pejling på, hvad virksomheden står for – og hvilken adfærd og indstilling, man forventes at dukke op med.

Deltagerne bliver på modulet præsenteret for et overskueligt og anvendeligt værktøj til at identificere virksomhedens kerneværdier og betydningen af dem i dagligdags praksis.
På sammen måde får de indsigt i, hvordan man – med værdierne som rettesnor – kan sætte en endnu skarpere ramme omkring hverdagshandlinger (måden vi gør på), rekruttering og medarbejderudvikling.

Hvordan undgår man de typiske faldgrupper og øger sandsynligheden for at opnå succes med strategien?

Under overskriften ”Få det til at ske” får deltagerne indblik i de typiske snublesten i oversættelsen fra ord til handling, og en essentiel indsigt i hvilke løftestænger, der er afgørende for at lykkes med strategien i praksis. Det handler om at blive i stand til at gøre noget

Med udgangspunkt i menneskets automatiske og driftsbaserede vanesystem, opbygger vi på modul 3 en praktisk anvendelig ’magiterning’ af tilgange og værktøjer, der trækker på både adfærdsdesign, nudging og praktisk forandringsledelse.

En ’magiterning’, der sætter deltagerne i stand til at involvere de rigtige interessenter, udarbejde en konkret og handlingsorienteret action plan for implementering og i sidste ende aktivere strategien i hverdagen – med succes!

Derudover opnår NORD-deltagerne et indgående kendskab til biologien bag motivation, så de for alvor forstår at tænde gisten i mennesker, skabe følgeskab og løfte resultaterne til nye højder.


phone Ring til Tino

Tino Randorf

Virksomhedskonsulent

phone 9626 1125

smartphone 4017 3901

email E-mail

Tino Randorf