Projektleder til Danmarks stærkeste erhvervsområde

Drømmer du om et job hvor du kan gøre en forskel for, ikke bare én, men for mange virksomheder, og derigennem være med til at påvirke udviklingen af vores område? Så er jobbet som projektleder hos Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande måske noget for dig.

Vi søger en projektleder, der skal skabe forbindelser mellem lokale virksomheder og studerende, for derigennem at sikre at virksomhederne har adgang til den nyeste viden.

Som projektleder bliver din primære rolle, at være i løbende dialog med områdets virksomheder med henblik på at etablere et samarbejde baseret på virksomhedernes behov og de aktuelle muligheder. Derudover vil du være i løbende dialog med de lokale videregående uddannelsesinstitutioner, blive involveret i forskellige udviklingsprojekter samt indgå i erhvervsrådets øvrige aktiviteter.

Vi forestiller os at du…

  • har en relevant videregående uddannelse, og derigennem egne erfaringer med uddannelsessystemet og praktik.
  • Har interesse for virksomhedsudvikling og uddannelse.
  • Har viden om virksomhedsdrift og forretningsudvikling
  • Kan inspirere og viderebringe ny viden, der fremmer vækst i virksomhederne
  • Er udadvendt og netværkende

Du vil få din daglige base på Erhvervsrådets kontor i Innovatorium, men en stor del af din tid vil foregå ude hos virksomhederne i Herning og Ikast-Brande kommuner, hvorfor egen bil er nødvendig.

Du bliver en del af et team af dygtige kollegaer hos Erhvervsrådet, der kender virksomhederne i lokalområdet og som har stor erfaring med forretningsudvikling hos områdets virksomheder. Derudover vil du få et tæt samarbejde med bl.a. jobcentrene og områdets videregående uddannelser.

Er du vores nye projektleder, så send din ansøgning til ahv@erhvervsraadet.dk senest den 16/8. Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kan de i uge 28 og 32 stilles til Chefkonsulent Anja Harbo Voller på 24270843.

OM ERHVERVSRÅDET HERNING & IKAST-BRANDE

Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande er en lokal interesseorganisation, der aktivt varetager erhvervslivets interesser. Målet er at skabe vækst og udvikling og dermed bidrage til at området bliver et godt sted at bo, arbejde og drive virksomhed.