Den grønne tjekliste - få et grønt overblik 2026
BÆREDYGTIGHED
onsdag d. 14. januar 2026
08:00 - 09:30
Tilmeldingsfrist:
torsdag d. 08. januar 2026 11:00
Gratis, men kræver tilmelding
Bloomingville HQ
Lene Haus Vej 1-5
7430 Ikast
Få et overblik over de mange regler og retningslinjer, der er inden for bæredygtighed. Det kan hjælpe dig og din virksomhed med at navigere i det og tage de rigtige valg.
Der findes et hav af regler inden for bæredygtighed og den grønne omstilling – og ja, det er svært at holde styr på dem alle. Derfor har vi stablet et arrangement på benene, som skal give dig relevant viden og hjælpe dig med at udfylde din egen grønne tjekliste.
Vi ser nærmere på, hvad der gemmer sig bag en række EU-direktiver, lovgivninger og ISO-standarder. Det bliver forklaret på en måde, så alle kan være med, og du får også viden om, hvad det betyder – eller kan komme til at betyde for din virksomhed.
Arrangementet finder sted hos Bloomingville, der arbejder med en bred vifte af tiltag og regler inden for bæredygtighed. Mange af deres produkter er omfattet på den ene eller anden måde. Det kan du få et indblik i, og du hører om, hvordan Bloomingville er gået til opgaven.
Vi kommer blandt andet ind på:
- EUDR (afskovningsforordning)
- CSRD (bæredygtighedsrapportering)
- CSDDD (bæredygtighed i værdikæder)
- CBAM (co2-grænsetilpasning)
- ERP og producentansvar
- Energi og klimasyn
- LCA og ISO-standarder
Det lyder vildt spændende. Kan jeg deltage i arrangementet?
Hvis du har et cvr-nummer og hører til i Ikast-Brande Kommune, er svaret ja. Du kan både være fra en produktionsvirksomhed eller detailhandlen. Det vigtigste for os er, at du gerne vil vide mere om bæredygtighed og håndteringen af det.
Hvem kommer til at gøre mig klogere?
Vi får selskab af Troels Strandby, der er bæredygtighedskonsulent og ejer af Strandby og Piil. Han hjælper hver dag virksomheder med at omsætte krav og ambitioner til målbare løsninger, der er lige til at gå til.
Du kommer også til at møde Helle R. Jacobsen, der er supply chain director hos Bloomingville. Hun giver os et indblik i, hvordan virksomheden arbejder med bæredygtighed.
Arrangører: Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande og Vores Ikast.
Evt. fotos fra arrangementet kan blive brugt i vores markedsføringsmateriale og på vores digitale platforme. De registrerede oplysninger bruges til navneskilte, deltagerlister mv. Deltagerlisten bliver gemt i vores database til intern statistik.
Kontakt