ReDesign Day

Søndag den 5. september 2021 kl. 10.00 - 14.00  •  SyStudio • Marsvej 3a  •  7430 Ikast

Kom med til sy-kursus med Design Hub, ATTER og FLOT.

Mød iværksætteren Stine fra ATTER
”Jeg startede i 2019 virksomheden ATTER, der er et opgør med tøjindustrien. Jeg syer tøj af aflagt sengetøj, sælger simple symønstre, afholder sykurser og workshops og syer tøj på bestilling. Min tilgang til syning er umiddelbar og spontan. Jeg er ikke til komplicerede teknikker men stræber efter at gøre det simple stilfuldt. På kurset skal du sy ud fra et af mine symønstre. Du vil få et godt overblik over mine syteknikker, og jeg vil præsentere mine metoder på en forståelig og overskuelig måde - hvor alle kan være med.”
Se mere om ATTER på www.atter.dk og @atter.wearyourlinen

Re-Design Day
Lyder ovenstående som noget for dig, så ryd skabene og giv tekstilerne nyt liv. Det koster kr. 650,-
(prisen er inkl. 1 valgfrit sy-mønster samt udvalgt sengetøj) Det er også muligt at medbringe eget.

SyStudio
SyStudio er et nyopstartet workspace. Til dagligt sidder Sevara og Louise i lokalerne i Ikast. Sevara har egen systue, hvor hun primært syer B2B. Louise har fimaet FLOT, som også er en del af Design Hub.

Tilmelding
Betaling foregår via MobilePay og du er først sikret en plads når betalingen er modtaget.  
Efterfølgende modtager du en mail med informationer om dagen.
Du skal medbringe symaskine, stofsaks, nåle og tråd samt mad og drikke.

Alle Corona-restriktioner overholdes.

Disruption - Vil det forstyrre mig?

Tilmeld dig her