Erhvervskonference 2025

ERHVERV

Erhvervskonference 2025

onsdag d. 03. september 2025
15:00 - 18:00

Tilmeldingsfrist:
onsdag d. 20. august 2025 23:00

Gratis, men kræver tilmelding

Dolphin Garage

Engdahlsvej 14-16
7400 Herning

Sammen med Herning Kommune gentager vi succesen og inviterer til erhvervskonference for erhvervsdrivende i Herning kommune.

En erhvervskonference giver os mulighed for at møde erhvervslivet, og erhvervslivet får mulighed for at hilse på os. Dagen giver generelt god mulighed for at netværke, for arrangementet plejer at være godt besøgt.

Vi synes selv, at det er en god dag, hvor der er rig mulighed for at blive klogere, for programmet er altid spækket med spændende oplæg.

Sammen om fremtiden

I en verden i opbrud og forandring er der brug for stærke fællesskaber – også i erhvervslivet. Det har vi i Herning Kommune, og det skal vi dyrke til Årets erhvervskonference.

Her kan du høre om nogle af de fællesskaber, der er med til at gøre en forskel. Og som har skabt værdi og resultater inden for bæredygtighed, arbejdskraft, sport og udvikling.

Det skal inspirere os – og det skal føre til nye spændende samarbejder på tværs. For sammen kan vi mere. Både nu og i fremtiden.

Glæd dig til blandt andet at møde:

  • OLE KROHN
    Der som TV 2’s erhvervsanalytiker altid er på pletten, når de store erhvervsnyheder breaker. Ole giver os et knivskarpt indblik i en verden i forandring og åbner op for nogle af de nye muligheder, der byder sig i en brydningstid.
     
  • MARIA GALMSTRUP
    Der er projektleder for bæredygtighed i MCH. Det er blevet et kæmpe fokusområde i virksomheden – endda ned til mindste detalje. Ting og materialer fra de store messer og mesterskaber får nyt liv i nye sammenhænge. Og så er det med til at inspirere mange andre.
     
  • NICKLAS STOKHOLM
    Der tog Løvens Hule med storm sammen med makkeren Christian og virksomheden Bubbles. Gennem projektet ’Skaler med Herning-DNA’ har den innovative startup haft vokseværk og er i dag at finde i mere end 50 kommuner og i Tyskland.
     
  • AULUM-MILEN
    Der et fælles projekt mellem Aubo Production, Nettoline, Midtjysk Albyg, Aulum Fritidscenter, Green Box, Horn Bordplader og Ungevejledningen i Herning Kommune. I en tid, hvor manglen på arbejdskraft er en udfordring, handler projektet om at hjælpe unge, der har det svært i livet, med at komme i arbejde. Virksomhederne har taget initiativet, fordi de tror på, at vi i fælles flok kan gøre noget ved udfordringen.

Og du får meget mere til årets erhvervskonference i Herning.

 

Erhvervskonferencen arrangeres i et samarbejde mellem Herning Kommune og Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande.

Tilmeld dig

 


Evt. fotos fra arrangementet kan blive brugt i vores markedsføringsmateriale og på vores digitale platforme. De registrerede oplysninger bruges til navneskilte, deltagerlister mv. Deltagerlisten bliver gemt i vores database til intern statistik.

Se hvordan vi beskytter dine data her


Kontakt

Anja Harbo Voller

Erhvervs- og udviklingschef

Tel: 2427 0843

Mail: ahv@erhvervsraadet.dk

Anja Harbo Voller