Årets Iværksætter Event

Ansøgningsfristen var den 9/10. Det er ikke længere muligt at ansøge.

Er du klar til at tage din innovative forretningside til det næste niveau? Så er chancen her nu.
 
Hvert år afholdes Årets Iværksætter Event - en eftermiddag hvor vi hylder iværksætteriet og hvor lokale iværksættere deltager i pitchkonkurrencen - Årets Forretningside.

Til pitchkonkurrencen udvælges 4 ambitiøse iværksættere til at pitche for et panel af lokale investorer og erfarne forretningsdrivende. Iværksætterne pitcher om at vinde 10.000 kr. - en økonomisk indsprøjtning der kan hjælpe på vejen mod forretningsmæssig succes.
 
Er det dig der skal pitche din forretningsidé? -  så send din ansøgning til os.
 
Kriterier for deltagelse
 
Konkurrencen henvender sig til iværksættere, der er i en opstartsfase, men som:

  • har opnået Proof of Concept gennem dokumenteret omsætning, kapitaltiltrækning, samarbejdspartnere eller lignende.
  • har CVR-nummer registreret i Herning eller Ikast-Brande kommune.
  • eller har mindst én founder, der er studerende eller som tidligere har gået på en uddannelsesinstitution i Herning og Ikast-Brande.

Finalisterne til pitchkonkurrencen udvælges på baggrund af følgende kriterier:

  • Team sammensætningen
  • Samarbejdspartnere
  • Værdiskabelsen
  • Vækstpotentialet

Forpligtelser

Som finalist i pitchkonkurrencen forpligter du dig til at

  • deltage i  Pitchworkshop ved Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande i begyndelsen af november 2026
  • udarbejde kort præsentationsvideo, der må bruges kommercielt
  • forberede dig på at deltage i interview og foto med lokale medier

Ovenstående er krav for deltagelse i pitchkonkurrencen.


Udfyld ansøgningen samt evt. dokumentation og send det til Iværksætterkonsulent Michele Lykke på ml@erhvervsraadet.dk. Husk at navngive din dokumentation dit projektnavn. 

Deadline for ansøgning er den 9. oktober 2026.


Tidligere modtagere af Årets Forretningside:

2016    Convey
2017    Inusect
2018    Locked Escape Room
2019    Pesitho
2020    Ikke afholdt pga Corona
2021    Ikke afholdt pga Corona
2022    Autowords
2023    EpiCTRL
2024    Braille and blindness
2025    AstMask



phone Ring til Michele

Michele Lykke

Iværksætterkonsulent

phone 3042 4962

email E-mail

Michele Lykke