Personlig profilanalyse og workshop

FOR MEDLEMMER

Personlig profilanalyse og workshop

torsdag d. 03. december 2026
09:00 - 12:00

Tilmeldingsfrist:
mandag d. 16. november 2026 10:00

Gratis. Kun for erhvervsrådets medlemmer

Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande

Birk Centerpark 40
7400 Herning

Du mener måske én ting. Dine kolleger opfatter noget andet.

Har du lagt mærke til, at samarbejdet med nogle mennesker glider helt naturligt, mens det med andre kræver markant mere energi for at opnå de samme resultater?

Det skyldes sjældent manglende engagement. Oftest handler det om, at vi tænker, kommunikerer og prioriterer forskelligt, uden selv at være bevidste om det.

Insights Discovery gør de forskelle synlige. Gennem en enkel og praksisnær profil får du indsigt i dine egne styrker, præferencer og kommunikationsstil. Samtidig får du en bedre forståelse af, hvorfor dine budskaber bliver modtaget forskelligt af de mennesker, du samarbejder med hver dag.

Erhvervsrådet har sammen med erhvervspsykoterapeut Karina Søndergaard skruet et særligt tilbud sammen til 20 medlemmer af Erhvervsrådet: En personlig Insights Discovery-profilanalyse og en tilhørende workshop, der typisk løber op i 2.500 kr. Den får du her uden beregning.

Det får du ud af det:

  • Din egen profil sort på hvidt. En personlig Insights Discovery-analyse af dine styrker, præferencer og kommunikationsmønstre
  • Aha-oplevelsen. Du finder ud af, hvorfor du klikker med nogen og taler forbi andre
  • Redskaber, du kan bruge i morgen. Til at kommunikere skarpere, gå på kompromis og tage brodden af unødige gnidninger
  • Et fælles sprog til virksomheden. Inspiration til, hvordan profilerne kan styrke samarbejde og trivsel hos jer

Sådan foregår det: Du får først en indflyvning til teorien bag Insights og derefter forskellige øvelser, hvor du selv er i aktion.

Forløbet foregår i et fortroligt rum. Det, der bliver delt, bliver i rummet.

Workshoppen er for ledere, mellemledere og HR.

Praktisk information:

Max to ansatte pr. virksomhed

  • Alle deltagere får udarbejdet en individuel Insights Discovery-profil
  • Profilerne udleveres og gennemgås på workshopdagen
  • Workshoppen varer 3 timer
  • Eventuelle ekstra materialer købes for egen regning
  • Forløbet er for medlemmer med minimum 5 ansatte, som ikke allerede arbejder med Insights Discovery på deres arbejdsplads
  • Deltagere må ikke tidligere have fået udarbejdet en Insights Discovery-profil

Der er plads til 20 deltagere, og pladserne fordeles efter først til mølle.

Vær opmærksom på:
Da pladserne er begrænsede, opkræver vi et no show-gebyr på 395 kr. ved udeblivelse uden afbud.
 


Evt. fotos fra arrangementet kan blive brugt i vores markedsføringsmateriale og på vores digitale platforme. De registrerede oplysninger bruges til navneskilte, deltagerlister mv. Deltagerlisten bliver gemt i vores database til intern statistik.

Se hvordan vi beskytter dine data her


Tilmeld dig her

Kontakt

Susanne Karstensen

Ledelses- og foreningskoordinator

Tel: 2064 8540

Mail: sk@erhvervsraadet.dk

Susanne Karstensen