Kom med i kulissen til VM i Ishockey - EKSTRA
HELT TÆT PÅ
tirsdag d. 20. maj 2025
11:00 - 12:15
Tilmeldingsfrist:
fredag d. 16. maj 2025 10:00
Gratis for erhvervsrådets medlemmer
Jyske Bank Boxen
Kaj Zartows Vej 7
7400 Herning
Om to dage begynder VM i Ishockey. Det bli’r kæmpestort på alle parametre – og derfor har vi et særligt tilbud til dig som medlem af Erhvervsrådet.
I samarbejde med MCH sørger vi for eksklusiv adgang til arenaen og kommer backstage til steder, der kun er for sportens mega-stjerner og særligt inviterede gæster.
Det er rendyrket fascination – og så får du:
- Inspiration til, hvordan du og din virksomhed kan drage nytte af de store events, der foregår i din ”baghave”
- Mulighed for at blive klogere på, hvad det kræver at stable et Ishockey-VM på benene – for anden gang på blot syv år i Herning
- Et indblik i forberedelserne til det afgørende VM-brag mellem Danmark og Tyskland
Da Herning og Danmark sidst var værter for VM i 2018, så tæt på 1,3 mia. tv-seere med. Hele 30 kampe skal spilles i Herning – og så stort et sportsevent rummer derfor alt fra et kæmpe internationalt pressecenter til hospitalsstuer og VIP lounges.
Så er du nysgerrig på, hvordan der ser ud bag kulissen, og hvordan din virksomhed kan få gavn af store events i området, så tøv ikke med at tilmelde dig.
Desværre er der kun et begrænset antal pladser, så du skal være hurtig.
Arrangementet er kun for medlemmer af Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande. Medlemsvirksomheder kan max. tilmelde 2 personer pr. virksomhed.
PS: 20. maj er kampdag i Jyske Bank BOXEN. Danmark møder Tyskland i den sidste gruppekamp, og der er stadig billetter i salg, hvis du vil se ishockey i verdensklasse.
Evt. fotos fra arrangementet kan blive brugt i vores markedsføringsmateriale og på vores digitale platforme. De registrerede oplysninger bruges til navneskilte, deltagerlister mv. Deltagerlisten bliver gemt i vores database til intern statistik.
Flere events
Kontakt