Et skridt i den rigtige retning, men er det ambitiøst nok?
9. oktober 2026
Lavere selskabsskat og en ambition om færre byrder. Flere studiepladser og mere fokus på at binde Danmark bedre sammen på tværs.
Det er nogle af de lovende takter i regeringens finanslovsudspil, men Erhvervsrådets direktør ser gerne, at ambitionerne bliver løftet endnu højere op.
Regeringens udspil til finansloven for 2027 er landet, og der er flere ting at bemærke for områdets erhvervsliv. Der skal blandt andet være færre byrder frem mod 2035, og man vil nedsætte en ekspertgruppe for byrdelettelser. Og så ønsker regeringen at sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent fra og med 2030.
”Når virksomhederne kan beholde flere penge på bundlinjen, er der plads til flere investeringer, og det bliver mere attraktivt at skabe og etablere virksomhed i Danmark. Det har vi brug for, hvis vi fortsat skal kunne udvikle vores erhvervsliv og ikke mindst konkurrere internationalt”, udtaler erhvervsdirektør Rasmus Norup.
Samtidig ønsker regeringen at fjerne mellemskatten. Det vil betyde, at der fremover skal betales bundskat af indkomster op til cirka 800.000 kroner. Man foreslår også, at toptopskatten forsvinder.
”Det er positivt med en lavere personskat, for det skal være så attraktivt som muligt at arbejde”, tilføjer Rasmus Norup.
Flere studiepladser – men hvor?
Erhvervsdirektøren bemærker, at finanslovsudspillet sigter mod at oprette 2.000 ekstra bachelorpladser inden for især naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM).
"Det er selvfølgelig positivt med flere STEM-uddannelsespladser. Men jeg frygter, at det ender, som det plejer, hvor de største universitetsbyer løber med det hele. I dag er kun én procent af landets STEM-studerende på universiteterne placeret i Vestjylland, mens 56 procent er i hovedstadsområdet. Det er jo helt skævt, når man tænker på, hvor mange stærke produktions- og teknologivirksomheder vi har i vores område”.
”Hvis regeringen mener det alvorligt med et Danmark i balance, skal det også afspejle sig i, hvor uddannelserne placeres. Ellers risikerer vi bare at gøre den eksisterende skævhed endnu større."
Brug for konkret handling nu
I sit finanslovsudspil vil regeringen tage initiativ til en helhedsplan mellem staten og landkommunerne. Det skal – som der står i udspillet – 'adressere landkommunernes udfordringer og understøtte, at Danmark bindes bedre sammen på tværs indenfor f.eks. bosætning, transport og styrkelse af det lokale erhvervsliv'.
"Vi har efterhånden hørt rigeligt om ambitioner om at binde Danmark bedre sammen. Det er ikke flere hensigtserklæringer og planer, vi har brug for. Det er konkret handling. Hvis regeringen mener det alvorligt, skal der også sættes handling og ressourcer bag ordene. Ellers bliver det endnu en plan i bunken, mens forskellene mellem land og by vokser”, lyder det fra Rasmus Norup.
Mindre virksomheder kan stå med regningen
I regeringens bud på, hvordan finansloven skal finansieres, er der lagt op til en række besparelser i forhold til erhvervslivet.
Blandt andet ønsker man at afskaffe FoU-merfradraget, som er et skattefradrag for virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling (FoU). Hvis det besluttes, vil det i 2030 give en besparelse på omkring 1,7 mia. kroner.
Fremover skal betalingsfristen for moms være 20 dage for alle virksomheder, og erhvervslivet skal selv stå med regningen for danskundervisning til udenlandske medarbejdere. Det vil tilsammen give cirka 600 mio. ekstra i statskassen.
”En ændret betalingsfrist kan sætte mange iværksættere og mindre virksomheder under ekstra pres. De kan risikere at skulle betale moms, før de har fået betaling af deres kunder. Og hvis de samtidig ikke får gevinsten af en lavere selskabsskat, fordi deres indtjening af naturlige grunde ikke er så høj, vil det være dem, der kommer til at betale regningen”, udtaler erhvervsdirektør Rasmus Norup.