Gamification der virker: En halv mio. spil på 24 dage
10. februar 2026
Restaurantkæden Bone’s har succes med digitale skrabespil og rouletter. Hør hvordan omsætning og opmærksomhed kan boostes med gamification til Erhvervsrådets E-dag den 24. februar.
”Folk spillede på alle tider af døgnet. Selv midt om natten. Der var endda nogen, som havde gemt linket fra sidste års julekalender og begyndte at spille, inden vi overhovedet havde offentliggjort det på vores hjemmeside”.
Julie Rønsholt Knudsen og Mai Gjødvad Rasmussen ser tilbage på nogle hektiske uger i december sidste år. Her var de ansvarlige for Bone’s digitale julekalender, hvor folk dagligt kunne spille med og vinde alt fra gratis salatbar og softice til gavekort og præmier fra restaurantens leverandører.
Det var noget, der i den grad skabte aktivitet på kædens hjemmeside. Mere end en halv mio. gange blev der skabet løs og spillet med i decemberdagene.
”Det har helt klar betydet, at vi har fået flere gæster ind i restauranten og flere medlemmer i vores kundeklub, fortæller Julie Rønsholt Knudsen.
Det er effektivt – men kræver ressourcer
Til Erhvervsrådets E-dag den 24. februar i Innovatorium giver Julie og Mai et indblik i, hvad gamification kan, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du gerne vil prøve kræfter med det. For det er også en krævende opgave at kaste sig over.
”Det kan virke simpelt udadtil, men der er mange overvejelser bag. For eksempel må der ikke være for mange krav til folk for at deltage. Ellers falder de hurtigt fra, fortæller Julie Rønsholt Knudsen, der har arbejdet med markedsføring og gamification for Bone’s i omkring 11 år.
”Og så er det vigtigt at have nok ressourcer på, for der er meget at se til, mens spillet kører. Meget mere end man regner med”.
Mød op til Erhvervsrådets E-dag og bliv klogere på do’s and don’ts med gamification. Det er gratis at deltage.