Forberedelse af det gode ejerskifte – for købere og sælgere
EJERSKIFTE
tirsdag d. 30. september 2025
14:00 - 17:00
Tilmeldingsfrist:
tirsdag d. 23. september 2025 12:00
Gratis, men kræver tilmelding
Innovatorium
Birk Centerpark 40
7400 Herning
Et håndtryk og en underskrift – så er ejerskiftet på plads. Det lyder nemt og enkelt, men det er kun toppen af isbjerget.
Hvis ejerskiftet skal være godt og vellykket, så kræver det grundig forberedelse og planlægning hos både køber og sælger. Der kan nemlig være mange faldgruber undervejs, som kan få betydning for pris, vilkår, finansiering og virksomhedens tilstand.
For hvad skal virksomheden koste, og hvornår skal pengene falde? Hvor skal investeringen komme fra, og hvordan bliver virksomheden påvirket af en ny ejerstruktur?
Vi har samlet tre af de aktører, der kan gøre dine spørgsmål konkrete og være med til at få processen godt i mål – banken, revisoren og investeringsfonden.
Derfor skal du deltage:
Arrangementet henvender sig til nuværende og kommende ejerledere, der overvejer et ejerskifte/generationsskifte eller som gerne vil vide mere om forløbet. Det kan nemlig være en kompleks størrelse, som kan tage lang tid og kræve meget energi.
Du kan blandt andet høre mere om planlægning af ejerskifte, salgsmodning, værdiansættelse og finansiering.
Du bliver præsenteret for konkrete og gennemførte cases med ejerskifte, hvor parterne er anonymiseret.
Din situation – som sælger:
- Har slet ikke eller kun delvist taget stilling til, hvordan virksomheden skal gøres klar til et ejerskifte
- Du overvejer fordele og ulemper ved en kort eller længere exit-periode
- Har brug for konkrete råd og viden om forløbet
- Vil gerne sikre, at du og virksomheden kommer godt videre
Din situation – som køber:
- Du ønsker at vækste din nuværende forretning eller har ejerleder-drømme og vil overtage en bestående virksomhed
- Du vil gerne vide mere om mulighederne for finansiering
- Har brug for konkrete råd og viden om processen
- Vil gerne sikre, at overdragelsen bliver så vellykket som muligt
Dine oplægsholdere:
Leo Boberg Nielsen, områdedirektør, Nordea Erhverv: Få kendskab til finansieringsmuligheder, bankens tanker om værdiansættelse og hvordan den rette finansieringspakke kan sættes sammen.
Henrik Gam og Henrik Nørtoft fra EIFO: Danmarks Eksport- og Investeringsfond er din indgang til risikovillig statslig finansiering. Bliv klogere på, hvordan EIFO kan være den brik i puslespillet, som får et ejerskifte til at lykkes.
Lars Brændgaard, partner og statsautoriseret revisor, BDO: Få indsigt i de skattemæssige og juridiske områder i forbindelse med et ejerskifte, hvad enten du er køber eller sælger.
Vil du vide mere om at forberede din virksomhed til salg eller overdragelse kan det give mening at deltage i et arrangement vi afholder sammen med Erhvervshus Midtjylland. Læs mere her
Evt. fotos fra arrangementet kan blive brugt i vores markedsføringsmateriale og på vores digitale platforme. De registrerede oplysninger bruges til navneskilte, deltagerlister mv. Deltagerlisten bliver gemt i vores database til intern statistik.
Kontakt