Workshop: Få kunder i biksen som iværksætter

IVÆRKSÆTTERI

Workshop: Få kunder i biksen som iværksætter

torsdag d. 03. september 2026
09:00 - 11.30

Tilmeldingsfrist:
torsdag d. 27. august 2026 12:00

Gratis, men kræver tilmelding

Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande

Birk Centerpark 40
7400 Herning

Drømmer du om at skabe en virksomhed, du elsker at arbejde med hver dag - og som samtidig giver dig en indtjening, der skaber frihed og ro?

Som iværksætter kan det være svært at finde balancen mellem strategi, salg, markedsføring og hverdagen i virksomheden. Måske føler du dig overvældet, er gået i stå med kundeflowet eller savner et setup, der giver penge på kontoen hver måned - uden at du skal arbejde nonstop.

På denne workshop får du indsigt i, hvordan du bliver skarpere på det særlige, du kan, og hvordan du kan bygge et stærkere fundament for din forretning. Du arbejder konkret med din egen virksomhed og får inspiration til, hvordan du kan skabe mere retning, tydelighed og et system for kontinuerligt salg.

Målet er, at du går hjem med større klarhed over, hvad der driver dig, hvad der bremser dig, og hvordan du kan arbejde mere målrettet med branding, markedsføring og tiltrækning af kunder.

Workshoppen er for dig, der:

  • Er i opstartsfasen som iværksætter - eller er gået i stå med dit kundeflow
  • Savner retning, ro og et solidt fundament at bygge videre på
  • Drømmer om at skabe en hverdag, du elsker, med et mere stabilt kundeflow
  • Vil arbejde mere bevidst med salg, strategi og markedsføring på en måde, der passer til dig og din virksomhed

På workshoppen arbejder du med:

  • At blive skarp på det særlige, du kan, og det problem du løser for dine kunder
  • At styrke fundamentet i din forretning, så du får mere retning og tydelighed
  • At blive bevidst om mentale mønstre, styrker og begrænsninger, der påvirker din udvikling
  • At lave en outline for dit kundeflow, så du kan arbejde mere struktureret med at tiltrække kunder
  • At tage “CEO-hatten” på og blive klogere på dine næste skridt

Oplægsholder:

Maiken Juul er iværksætter og har gennem de seneste otte år opbygget solid erfaring med at skabe og udvikle forretninger — fra idé til bæredygtig indtjening.

Hun er tidligere co-founder af Female Go-Getters, Danmarks største netværk for kvindelige iværksættere, og har arbejdet indgående med at opbygge, lancere og skalere koncepter med stærkt kundeflow.

Maiken kombinerer strategisk forretningsforståelse med indsigt i mentale mønstre og beslutningsprocesser. Som erfaren foredragsholder og forfatter hjælper hun iværksættere med at skabe klar retning, stå stærkere i sig selv og omsætte deres potentiale til konkrete salg og en mere bæredygtig forretning.

Udbytte:

Du går fra workshoppen med mere klarhed over din forretning, dit kundeflow og dine næste skridt — så du kan arbejde mere fokuseret med at tiltrække kunder og skabe en hverdag som iværksætter, der hænger sammen både menneskeligt og forretningsmæssigt.

Workshoppen udbydes i samarbejde med Erhvervshus Midtjylland


Evt. fotos fra arrangementet kan blive brugt i vores markedsføringsmateriale og på vores digitale platforme. De registrerede oplysninger bruges til navneskilte, deltagerlister mv. Deltagerlisten bliver gemt i vores database til intern statistik.

Se hvordan vi beskytter dine data her


Tilmeld dig her

Kontakt

Michele Lykke

Iværksætterkonsulent

Tel: 3042 4962

Mail: ml@erhvervsraadet.dk

Michele Lykke