Webinar: AI i virksomheden

WEBINAR

Webinar: AI i virksomheden

onsdag d. 09. september 2026
09:00 - 10:00

Tilmeldingsfrist:
mandag d. 07. september 2026 14:00

Gratis, men kræver tilmelding

Online

Via tablet/mobil
eller computer

Fra vildt vesten til ansvarlig anvendelse

Siden starten af august har EU’s regler om gennemsigtighed i AI været gældende. Det har bl.a. indflydelse på brug af kundedata, chatbots og AI i din markedsføring.

Det efterlader mange virksomheder med et rimeligt spørgsmål: Hvad skal vi egentlig gøre nu?

På dette webinar får du et praktisk overblik over EU’s AI-forordning. Med fokus på de situationer, der opstår i virksomheden, ser vi på, hvad du skal være opmærksom på her og nu – og hvad du har tid til at forberede.

Du får svar på:

  • Hvad må vi bruge AI til i markedsføring, og hvornår risikerer vi at vildlede kunderne?
  • Hvornår skal vi oplyse, at kunden taler med en chatbot, eller at indhold er AI-genereret?
  • Hvad må medarbejderne dele med ChatGPT, Copilot og andre værktøjer, når det gælder kundedata og fortrolige oplysninger?
  • Hvornår er vi blot bruger af et AI-værktøj, og hvornår kan vi selv ende med ansvaret for løsningen? Det er især relevant, hvis I bygger noget oven på en standardmodel til rekruttering, sagsbehandling eller vurdering af kunder.
  • Hvad er de tre første skridt til en AI-politik, der faktisk bliver brugt i hverdagen?

Webinaret er primært henvendt mod: Ejerledere og direktører, marketing- og kommunikationsansvarlige, HR-ansvarlige samt IT- og digitaliseringsansvarlige.

Indholdet er relevant for både iværksættere og større virksomheder, men er vinklet mod virksomheder med cirka 20 til 100 ansatte, hvor AI skal skabe værdi uden en juridisk afdeling i baglokalet.

Din oplægsholder: I mere end 25 år har Tue Ringsmose Madsen beskæftiget sig med forretningsorienteret sikker it-drift og it-udvikling. Som Director i Technology Risk hos EY har Tue fokus på at hjælpe virksomheder med en effektiv implementering af risikobaseret sikkerhed, der understøtter forretningens fortsatte drift og udvikling forsvarligt.

Webinaret arrangeres i et samarbejde mellem EY og Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande.

Det varer ca. 45 minutter + eventuelle spørgsmål. Du modtager linket til webinaret i en kalenderinvitation. Webinaret afholdes i Microsoft Teams.


Tilmeld dig her

Kontakt

Kim Nybom Mikkelsen

Kommunikationskonsulent

Tel: 2131 2181

Mail: knm@erhvervsraadet.dk

Kim Nybom Mikkelsen